Rhodos bliver man jo aldrig træt af, men at det nu blev Rhodos igen var lidt af en tilfældighed. Jeg havde selv store planer om at skulle ha' været til New Zealand og var langt i planlægningen. Det lykkedes ikke at finde nogen som var 100% med på ideen så jeg endte med at annulere turen. Der var et eller andet, som sagde mig, at jeg ikke skulle afsted og fejre min 40 års fødselsdag "On Tour" på den anden side af kloden. Og denne fornemmelse fik jeg desværre ret i !!!! Men afsted skulle jeg så jeg fik Erik overtalt til at ta' med så vi researchede lidt og endte med en tur med Dansk Folke Ferie. Vi skulle lige ha' overstået et håndboldstævne i Vejle - hjem til Brørup og pakke det sidste og til Billund, hvor flyveren gik 19.20. Ikke det mest optimale tidspunkt.
Søndag d. 19. september/Mandag d. 20. september 2004Vi skulle flyve med SAS Snowflake så efter 3t 20 min landede vi ved midnatstid. Heldigvis var det ikke så langt til Hotel Annitsa i Rhodos By så ved 1-tiden sad vi på balkonen og nød en cola og relaxede. Vi boede mindre end 500 m fra indgangen til den gamle by så det var OK. Værelserne var ikke noget særligt, men vi klarede os nok. Deres byggeri var noget klyt - det er som om de ikke bruger tid på den sidste finish, men pris og kvalitet hører sikkert osse sammen hernede. Der var ingen pension på denne tur så vi havde pakket en lille kasse med lidt pålæg hjemmefra og så måtte vi bare finde den lokale købmand og handle brød, tomater og løg. Den lokale mælk blev selvfølgelig osse prøvet - den var helt fin. Så var vi klar med rygsæk og bykort. Beach Hotel som jeg boede på i '98 lå der stadig. Det blæste jo stadig på vestsiden og liggestolene var klar til at blive indtaget af solhungrende turister. Vi lod os nu ikke narre af de lokale liggestole-udlejere og tog ind og checkede i bargaden. Den svenske bar var der og Faces var der også - der måtte vi ind en aften og hilse på. Helt sjovt at være tilbage, men det så noget skummelt ud i dagslys. Vejret var perfekt selvom det var sidst i september så vi cruisede rundt ved havnen med udsigt til Tyrkiet. På en strandcafé mente vi, at vi havde fortjent en stor schnitzel med det hele til. Masser af gadesælgere og dem som solgte billetter til morgendagens udflugter. Vi ville osse på sejltur senere. Dejlig bare at slentre gennem The Old Town. Aftensmaden på Rustico - vi fik noget ægte græsk !! pizza. Det var et lækkert sted - den obligatoriske banana-split fandt vi et andet sted. Højsæsonen sluttede 14 dage tidligere så de var ikke meget gang i den på Faces. Bartenderen ku' åbenbart kende mig - spurgte om ikke jeg havde været der tidligere. Utrolig da det var 6 år siden jeg var der sidst. En dejlig første dag på øen.
|
Vort hotel - Annitza
|
Indgang til den gamle bydel
|
|
Svampesælgerne igang
|
Faces - den danske bar
|
Tirsdag d. 21 september 2004 Idag skulle vi rundt på øen så vi tog ned til Kiriakos for at leje et par scootere - EUR 21/stk. Lige forbi Hotel Sylvia, hvor jeg boede første gang - lignede osse sig selv. Ud til østkysten og mod Faliraki, hvor vi gjorde holdt og legede turister blandt gøgl og en masse vandsportsaktiviteter. Scooterne kørte rigtig godt så med solhat og masser af solcreme udforskede vi området. Rundt på grusveje og ned til de små bugter - det var fedt. Vi holdt middagsstop ved den fede strand Tzambika, hvor vi forbarmede os over den lille græker og tog et par solvogne til 3,50 EUR/stk. Der var dømt udfladning kun afbrudt af sælgerne med deres køletasker fyldt med is og sodavand. Vi ku' jo ikke fede den af hele dagen så op på scooteren igen og nu ville vi køre tværs over øen. Ikke alle steder var asfalteret så vi kom på eventyr og hvor blev vi beskidte på de tørre og støvede veje. Masser af oliventræer. Flere steder var de igang med at lave nye veje, men det så ikke ud til at gå særlig stærkt - jeg mindes også de var igang for 6 år siden da jeg var her sidst. Tog lige en is i vestkystbyen Solina og videre forbi lufthavnen, hvor vi studerede lidt flyvere. Vi nåede lige hjem til Kiriakos da scooteren hostede lidt - vi var nærmest kørt tørt. Det var en dejlig dag rundt på den nordlige halvdel af øen. Det blev lige til en time ved poolen. Vi havde ikke så meget med de andre gæster at gøre - enten var det børnefamilier eller også seniorer, men pyt vi kunne klarede os selv. Vi sivede rundt i byen og fandt et sted med grill spyd og banana-split. Man fornemmede det var sidst på sæsonen og tjenerne var ved at være udbrændte - forståelig nok.
|
Flot krydstogtskib i havnen
|
Tzambika stranden - vores favorit
|
|
Scootertur med udsigt
|
Masser af oliventræer
|
Onsdag d. 22. september 2004Idag var der ingen planer så vi tog ned til havnen og så lidt på sejlture i området. Jeg havde tidligere været på en dejlig tur til Symi så vi bookede en tur til næste dag. Der var flere krydstogtskibe ved havnen - en del amerikanske turister, som nærmest ikke vidste, hvor de var havnet. Vi ville finde en internet café og sende en lille hilsen hjem, men det var lidt at et uland vi var kommet til - dog lykkedes det i en lille kiosk. Der var ikke den store stemning om dagen - dog var der stadig lidt gang i de små boder. Efter en dag hvor skosålerne blev slidt godt til blev aftensmaden indtaget på Oasis - tunsalat og lasagne af den gode slags. Herefter var der tid til en enkelt på en af den mange fortovs cafeer i den gamle by. Tak for en god dag.
|
Bymuren om flotte palmer
|
Sejlskibe ved kajen
|
Torsdag d. 23. september 2004 Dagens heldagstur til Symi kostede kun EUR 15 så det var ikke så slemt. Skibet var pænt fyldt op, men vi fandt en plads i solen på dækket. Turen tog et par timer langs den tyrkiske kyst inden vi lagde til ved klosteret i Panormitis. Det var et typisk turist-spot - flotte bygninger og det var det. De levede sikkert kun af de penge som vi turister ligger i kiosken og restauranten. Fint nok. Sejlede videre til hovedbyen Symi, som lå rigtig flot inde i bugten. Det så tør og ufrodig ud, men trods det så vi masser af de blomster vi havde derhjemme i vindueskarmen - især hawaii-blomster. Man kunne få nogle flotte "postkortbilleder" med de mange farverige huse op ad klippesiderne. De går meget op i de mange flotte farver og det kræver nok ikke så meget at holde husene maleriske her - det regner nok aldrig og fryser tror jeg heller ikke det gør. Flere store turbåde lagde til kaj her - både græske og tyrkiske så det var en køn blanding af mange nationaliteter, som brugte et par timer her i de mange butikker, restauranter og ikke mindst souvenirboder. Vi var rundt i de små hyggelige gader - dog i roligt tempo da det som altid er drønvarmt her. Vandet i havnen var meget klart og fiskene svømmede rundt og hyggede sig. Vi sluttede besøget i Symi med turens nok dårligste pizza, men vejret var jo herligt og vi havde en skøn sejltur foran os som afslutning på en skøn dag.
|
Vort skib til Symi
|
Klosteret i Panormitis
|
|
Symi - flot by
|
Havenpromenaden i Symi
|
Fredag d. 24. september 2004Så var det den store dag - grunden til vi var On Tour. Fødselsdag for Frier. Dagen var til fri disposition så vi startede med det store morgenbord på terrassen - brød fra den svenske bager og grøntsager fra den lokale købmand. Det var godt. Første projekt var at booke en sejltur til Marmaris i Tyrkiet som vi havde bestemt os for. Det var en halvdyr tur 50-60 EUR men det ville vi nu alligevel. Selvom det var sidst i september var det stadig korte-bukse-vejr - dejligt, så vi måtte en tur til stranden og dyppe fusserne. Det efterårsvejr kunne vi nu godt vænne os til. Ellers gik der lidt tid ved poolen med at svare på de mange fødselsdags SMS'er - det var ikke alle, som havde glemt det. Om aftenen var der dømt spisning på Romeo, hvor der var en dansker, som var med i restauranten. Vi fik en god snak om restaurantlivet i Grækenland og ja de glædede sig også lidt til at få lidt ferie efter en lang sæson. Det var hyggelig bare at sidde og lade livet passere med en god middag og fin servering. Det er utrolig hyggelig i den gamle by med et eldorado af restauranter. Tjenerne forsøger alle om at "hive" os ind til netop deres restaurant - that's life hernede, men bare prøv at undgå at få øjenkontakt med dem. En dejlig fødselsdag er slut.
|
Den røde Hibiscus
|
Restaurant Old Town i Old town
|
Lørdag d. 25. september 2004Dagens udflugt gik til Marmaris. Jeg havde være i Tyrkiet i 2000, men Erik havde aldrig haft tyrkisk grus under ludo-skoene så rygsækken var pakket med sololie og sodavand. Tidligere var det lidt specielt at rejse mellem Grækenland og Tyrkiet så vi vidste ikke hvor meget kontrol vi skulle igennem - de er vist stadig ikke de bedste venner. Lidt paskontrol, men ikke overdrevet. Det gik for fuld skrue med stinkende dieselmotorer - en heftig stank. Flot indsejling gennem skærgården og vi kom i land. Vi havde 5-6 timer til rådighed så vi tog en pejling af solen og gik mod centrum. Vi startede med at veksle 20 EUR og fik vel små 40 millioner af deres Lira. Så skulle den tyrkiske Burger King prøves inden vi cruisede lidt rundt ved havnen. Vi havde jo ikke tid til for alvor at komme udenfor byen så vi måtte blive i byen som nu efter vores mening ikke var noget særligt. Stranden var ringe og der var fyldt med English Breakfast restauranter og masser af englændere. Vi tog ind til den store indendørs bazar med over 1000 butikker og her var sælgerne oppe på mærkerne. Lidt træls med de nærgående sælgere så vi skyndte os ud. Lystbådehavnen er et kapitel for sig selv - det siges, at det er Europas største og det ku' det være noget om. Der var rigtig mange flotte træskibe fra hele Europa - incl. et sejlskib fra Esbjerg. Der var ingen tegn på stress her - måske man kunne lære noget af det i Danmark. Havneområdet havde stil og her lå de flotte restauranter. Ved færgelejet kunne vi handle lidt tax-free, men der var ikke noget at komme efter. Efter lidt evaluering af turen blev vi enige om at turen ikke var pengene værd - man skulle ihvertfald ha' haft mere end de 5-6 timer for at komme lidt uden for byen. På vejen retur til Rhodos så vi på afstand nogle gevaldige krydstogtskibe så vi glædede os til at komme nærmere. Og vi blev ikke skuffede - det var verdens næststørste skib "Queen Elisabeth II" - kun "Queen Mary" var større på nuværende tidspunkt. Vor kaptajn fortalte lidt om skibet gennem de sædvanlige dårlige højtalere, men skibet var åbenbart så stort at gæsterne skulle sejles i land. Efter en god gang aftensmad i byen og en sidste runde ved Mandraki-havnen var det retur til hotellet efter en lang dag.
|
Vor katamaran til Marmaris
|
Bazaren i Marmaris
|
|
Lystbådehavnen i Marmaris
|
Queen Elisabeth II
|
Søndag d. 26. september 2004 Sidste dag på Rhodos - kufferten skulle pakkes og vi skulle svare på de sædvanlige spørgeskemaer fra selskabet. Der var afgang ved middagstid så det passede fint med at checke ud midt på formiddagen. Sådan en uge går altid for hurtig når man har haft en rigtig god ferie, hvor vi så en masse og fik slappet af og hygget os. Hotellet var ikke noget særligt, men vi havde hvad vi havde brug for så det var fint nok for os, som jo ikke er så fordringsfulde. Dansk Folkeferie var også udmærkede - vi havde ikke brug for deres hjælp så det er egentlig uden for bedømmelse. Fin flyvetur hjem til Billund med SAS og Erik's Ford stod der stadig så det blev endnu en vellykket tur. Tak for denne gang.
