Rejse CV / 2017 Bucarest
15.10 - 19.10.2017

2017 : Bucarest - minirejse til Rumæniens hovedstad

Med en del feriedage "i banken", et ønske om at besøge Bucarest og en forholdsvis nystartet Wizz-air rute dertil var det lige til højrebenet. Havde planlagt turen i påsken, men måtte desværre aflyse så det måtte blive efterårsferien og da TR jo har efterårsferie og gerne ville med var det bare igang. Fly blev booket Billund-Bucarest og overnatning på Hotel Minerva. Lidt research om byen og mulige udflugtsmuligheder blev klaret så det kunne blive en fortræffelig minitur.
 
Søndag d.15. oktober 2017
Denne gang måtte vi finde os i en aftenafgang fra Billund kl. 21:55. Ganske fredelig i lufthavnen så vi strøg lige igennem. En times forsinkelse da Wizz flyet ankom for sent og 2:20 timer efter afgang landede vi i Henri Coanda lufthavnen. Så er det rart kun med håndbagage og ud og gaffe en taxi ind til hotellet. 60 lei for de ca 15 km. Godt møre ramte vi hovedpuden kl. 4:00.
 
Mandag d. 16. oktober 2017
Det blev ikke til meget søvn for vi sku' jo nå morgenmaden. Det var ok morgenmad, men ikke prangende. Så var det ud på gaden og se omkring. Forbi flere større pladser med statuer af gamle kanutter. Heftig trafik og de parkerer tosset overalt - vel ikke så overraskende hernede. Vejret var fantastisk på den gode side af 20 grader så øv vi ikke havde de korte bukser med. Gik gennem lidt parker og kom til det kæmpestore Palace of Parliament fra en svunden tid. Vi sku' på tur derind senere så vi nøjedes med lidt billeder. Frokost i den gamle bydel på en af de mange restauranter i området. Rigtig hyggelig og mange folk på gaden - ingen danskere har vi hørt endnu, men det lever vi fint med. Så var det vist tid til en lille morfar. Denne aften ville vi på Hard Rock Cafe #33 så vi tog metroen længere nordpå til Aviatoridor, hvor der var en lille gåtur gennem parken til restauranten der lå flot ned til søen. Faktisk en stor og flot HRC, men hvorfor den var placeret helt herude undrede os nu lidt. Også her billig i forhold til DK. En god første dag i Bucharest og vi trængte til en go' nats søvn.
 Palace of  Parliament
 Forsiden af Palace of Parliament
 Flotte stole i Old Town
 Bucharest's L'arc de Triumph
 Hard Rock Café #33
 HRC Bucharest - stort og flot
Tirsdag d. 17. oktober 2017
Lidt morgenmad og vi var klar til en ny sommerdag. Første punkt var at finde hallen hvor CSM Bucaresti spiller håndbold så ind i metroen og nogle stop sydover. Gennem en af de mange parker i byen og selvfølgelig fandt vi arenaen. Vi lurede lige indenfor og en flink vagt gav og liv til at kigge ind i hallen - desværre ingen håndspillere idag - så ud til de sku til at gøre klar til noget koncert halløj. Flot grønt område herude omkring søen - og så lige med de grå kommunist boligblokke i baggrunden. En tydelig kontrast. Vi nappede metroen ud til Politecnica, hvor den Botaniske have sku' ligge. Det blev til en større omvej inden vi til sidst fandt indgangen. 5 Lei til entre for denne park. Ikke det vilde men ganske fin til en relax rundtur. Til frokost sku' vi teste MC Donald - 22kr for en Bic Mac menu er da til at forholde sig til, så det blev også lige til en MC Flurry. Tid til dagens morfar. Energien var næsten brugt for idag så det blev til lækkert aftensmad i nærheden på Pizza Hut for ca 150kr alt inklusiv. Endnu en rigtig fin dag, hvor vi bare slentrede rundt i byen og lod os overraske af hvad byen bød ind med.
 CSM Bucharesti's hjemmebane
 Grønne områder og grå boligblokke
 Botanisk Have
 Botanisk Have - dejlig oase 
   
Onsdag d.  18. oktober 2017
Dagen idag var til byrundtur med besøg på Palace of Parliament og et frilandsmuseum. Vi var en lille 5-mandsgruppe med en englænder og et par stykker fra Montreal. Startede med en lille byvandring, hvor guiden fortalte om Rumæniens historie og især om revolutionen i 1989, hvor Ceausescu blev skudt og den kolde krig stoppede. Så en masse af de kendte bygninger undervejs og fik deres historie. I Parlamentsbygningen var vi på en 45 min guided rundtur (35 Lei) hvor vi så en brøkdel af komplekset. Alt var i marmor og var fantastisk flot, men når alt den rigdom var samlet her på bekostning af befolkningen som led, får man det dårlig med det. Vi fik også udsigten fra balkonen, hvor Michael Jackson også har stået - så bør det vel osse være fint nok til os. Et spændende besøg som er et must hvis man er i Bucharest. Vores tur sluttede i et landsbymuseum, hvor de havde 360 huse fra forskellige egne af Rumænien og deres historie. Et kæmpe område, hvor vi kun nåede en lille del af. Vi blev smidt af i midtbyen og tøffede til Old Town, hvor vi havde fortjent frokost så vi tog en slapper her og nød det. Slentrede hjemad herfra gennem trafikkaos og masser af folk på gaden. Herefter blev det relax på værelset efter endnu en god dag med masser af spændende opleveler. Stadig ingen danskere - ingen kinesere på rundtur og ingen flygtninge som vi ser der overalt i Danmark. Man føler sig overhovedet ikke utryk ved at bevæge sig rundt i byen.
 Revolutionspladsen
 Lidt paraply-spas
 Boligbyggeri i downtown
 Udsigt fra balkonen på Parliament
 Udsigt fra balkonen
 Friluftsmuseet
Torsdag d. 19. oktober 2017
Sidste dag allerede - der blev pakket og checket ud. Derefter gik turen til national stadionet, hvor Romanerne spiller deres landskampe. Der var ikke åbent på stadionet, så vi måtte nøjes med at kigge ind gennem lågerne udefra. Der blev alligevel til lidt med billeder. Efter en dejlig tur ved Arena National, gik turen videre til midtbyen hvor vi gik lidt rundt - sku' lige ha' de sidste billeder af parlamentet og den flotte allé med de mange flotte springvand. Vi var efterhånden ved at være trætte så en menu på MCD var hvad vi trængte til. De sidste klip på metrokortet blev brugt og vi var retur på hotellet efter bagagen og en taxi til lufthavnen. Dagsprisen var 26 Lei (40kr). Den sædvanlige venten i flyvehavnen. Også lidt forsinket på hjemturen og vi landede kl. 22:00 lokal tid i Billund. Endnu en spændende miniferie vi havde fået planlagt - set og oplevet rigtig meget som vi ikke ville ha' oplevet på en charterferie. Tak for denne gang.
 Arena National
 Den flotte boulevard op mod Parlamentet