Falske profeter

___________________________________________________
Falske Lærere og Profeter
33. den 25. december 2010 kl. 10.20
Jeg er begyndelsen og enden. Det var gennem Mig, at Min Evige elskede Fader skabte verden, og det vil blive gennem Mig, den ender. Jeg er Lyset og Frelseren, som vil bringe alle dem, som tror på Mig, ind i det lovede Paradis. De, som på trods af hele Min Lære og alle Mine profeters anstrengelser stadig nægter at acceptere Mig, vil ikke komme ind i Min Faders Kongerige.
De af jer, der blev givet Sandhedens Gave gennem Skriften, må åbne jeres øjne nu og acceptere Min Lære og de profetier, der er blevet givet af Mine profeter. Endelig nærmer tiden sig, hvor Jeg vil vende tilbage til Jorden og kræve Mine elskede tilhængere tilbage. Gennem Mine moderne profeter vil Jeg desværre stadig blive afvist. I skal lytte og læse Budskaberne fra Mig, som de blev givet til jer af Barmhjertighed, og prøve at forstå vigtigheden af dem.
Min Lære har aldrig forandret sig
 I må huske, at Min Lære er den samme, som den altid har været. De, der kommer i Mit navn, må der holdes nøje opsyn med. Hvis de forkynder Mit Ord, så er de af Lyset. Hvis I finder, at de har ændret Min Lære på en måde, som I finder underlig, så gå bort. Lad være med at lytte til dem. Disse ulykkelige folk er blevet fristet af den onde til at forvrænge Min Lære med vilje for at lede jer på afveje og forvirre jer.
En hvilken som helst doktrin, som ikke stammer fra den Hellige Skrift, og som hævder at forkynde Sandheden, er en løgn. Det er en synd begået mod Mig og er et graverende angreb på Mig og Min Evige Fader.
Falsk Messias
Disse falske lærere vil begynde at give sig til kende over hele verden om kort tid. I vil kunne finde dem alle vegne, medens de råber i et højt stemmeleje. De søger opmærksomhed. Nogle vil imponere Mine børn i en sådan grad, at selv Mine ægte tilhængere vil tro, at de har specielle Guddommelige kræfter. Særlig en vil fremhæve sig selv til sådanne højder, at folk fejlagtigt vil tro, at han er Messias.
Det vil kræve et stort mod, en selvbevidsthed og en styrke af Mine børn at holde sig til Mig og tillade Mig at vejlede dem gennem denne farlige jungle fuld af dæmoner. Dæmonerne, som nu bliver sluppet løs af Satan, medens de sidste dage begynder at folde sig ud, vil komme forklædt som Mine tilhængere og profeter. De lægger nu i hemmelig forståelse en plan om at ramme Mine ægte visionære, seere og profeter. 
De vil prøve at forføre dem med en falsk doktrin. De vil fordreje Sandheden, så den passer til deres umoralske levevis, som set udefra vil være svær at gennemskue. Mine hengivne tilhængere, hellige tjenere og profeter vil med det samme vide, hvem disse onde folk er. De vil finde erklæringerne smertelige og foruroligende, men det, der vil forårsage rædsel i deres hjerter, er det faktum, at der er så mange kristne, der vil falde for deres charmerende personligheder. Så overbevisende vil de være, at mange vil lokke de selv samme hellige tjenere, som har viet deres liv til Mig og Min Evige Fader, ind i deres onde fælde.
Et Kald til Kristne om at rejse sig
Mine hengivne tilhængere, som er velsignet med nådegaver af Helligånden, Jeg kalder jer nu. Tag troens våben og forbliv stærke. I skal udfordre dem. Lær folk Sandheden ved konstant at minde dem om den Sandhed, der står i Min Faders Bog – Sandhedens Bog. Denne Lære vil gælde for altid. Det kan være svært for jer, Mine børn, at rejse jer op og blive noteret, men hør Mig nu. Hvis I gør det, vil I hjælpe sjæle. Jeres brødre og søstre i verden er jeres familie. Jeg vil bringe jer alle med mig til Paradiset, som jeg har lovet alle Mine børn. Vær søde at hjælpe Mig, så Jeg ikke skal efterlade nogen af jer. Det vil knuse Mit Hjerte, hvis Jeg ikke kan frelse alle Mine elskede børn. Det vil være gennem bøn, ofre og udholdenhed fra Mine tilhængeres side alle vegne, at Min vilje vil ske.
Tag nu Frelsens Kalk op i Mit navn. Følg Mig. Lad Mig lede jer alle. Lad Mig omslutte jer i Mit Hjerte, medens vi i forening frelser menneskeheden fra forræderen.
Husk dette. Jeg elsker hver eneste af Mine børn i en sådan grad, at en sejr uden at bringe dem alle sammen ind i det evige liv vil være bittersød og vil knuse Mit Hjerte.
Bed, bed, bed nu alle sammen og huske Ordene – Jeg er Alfa og Omega.
Jeres elskede Frelser Jesus Kristus,
Konge over Jorden og Retfærdig Dommer for hele menneskeheden
 
Enhver mand, der hævder at være Mig er en løgner, for Jeg vil aldrig åbenbare Mig i et menneske
141. Søndag, 17. Juli, 2011 kl. 15:40
Min højtelskede datter, en af de mest forvirrende tider vil udfolde sig snart, hvor ikke blot de, der hævder at komme i Mit Navn, vil være bedragere, men der vil være nogle, som vil hævde at være Mig. Mine børn skal forstå dette. Jeg kom første gang som menneske for at frelse menneskeheden fra synd. Denne gang kommer Jeg som Dommer. Selv om mange vil stå ansigt til ansigt med Mig under Advarslen, vil Jeg ikke komme for anden gang før Dommedagen.
Enhver mand, som hævder at være Mig, er en løgner. Disse sjæle, og der er mange af dem, Min datter, betyder ikke ulykke. Så desillusioneret er de, at bedrageren kan overbevise dem, at de ikke kun har guddommelige kræfter, men at de er den inkarnerede Guds Søn. Men det er usandt, for Jeg vil aldrig manifestere Mig selv i et andet menneske på denne jord. Det kunne aldrig ske. Intet menneske er værdigt til denne ære, for det er ikke blevet forudsagt.
Mange vil nu komme frem og hævde at de er Mig, Jesus Kristus, Guds Søn. Til disse stakkels sjæle siger Jeg dette: fald på knæ nu og bed Gud Fader om at beskytte jer mod bedrageren. Han ønsker at forvirre jer, så I til gengæld ikke kun vil forvirre Mine børn, som venter på Min tilbagevenden til Jorden, men vil forværre den latterliggørelse som prises af ateister. Ikke nok med at I bringer skam over Mit navn,vender I uforvarende folk mod deres tro på Gud, den Almægtige Fader.
Jeg vil også gerne advare dem, der hævder at udføre mirakler. Enhver, der hævder at have disse beføjelser, vil de ikke have fået dem fra Gud, for der er kun én Gud, og kun Han eller Jeg, hans elskede Søn, Jesus Kristus, kan gøre disse ting. Satan, på den anden side, besidder også magt. Han kan skabe illusioner. I tilfælde af mirakelkure, kan Satan udvirke, gennem disse såkaldte religiøse healere, hvis beføjelser er givet af det okkulte, at midlertidige mirakuløse løsninger, kan synes være opnået. Men de vil ikke vare længe. Satan vil også udvirke såkaldte mirakler, herunder visioner, set af mange i himlen. Igen, er de illusioner og ikke af Gud.
Børn, I er, mens I prøver at vise jeres troskab til Mig, fristet af de onde kræfter hver eneste dag. I skal kun fokusere på Mig og Min Evige Fader. Og husk, Jeg går ikke ikke på denne Jord som menneske. Jeg kan være til stede på Jorden i Ånden, men Jeg vil aldrig manifestere Mig selv i et andet menneske.
Bed om vejledning hver dag og for dømmekraft til at kunne skelne løgn fra Sandhed.
Jeres kærlige Frelser
Jesus Kristus
 
Falske profeter forsøger at aflede opmærksomheden fra Mit Hellige Ord 
230.den 26. oktober 2011 kl. 15:30
Min højtelskede datter, vær venlig at fortælle Mine børn, at de må være opmærksomme på falske visionære, der taler i Mit Navn, men som siger ord, der ikke kommer fra Mine Læber.
Mange af disse selvproklamerede visionære, som udadtil ser ud som Katolikker, med alle manerer forbundet med dette og andre Kristne doktriner, er i virkeligheden New age tilhængere.
New age tilhængere vil nu infiltrere verden for at overbevise Mine børn at de er blevet sendt for at fremme Mit Hellige Ord. Deres ord vil umiddelbar virke til at være sande. Det sprog de bruger, vil være sofistikeret, kærligt, gennemtænkt, men vil maskere løgne.
Denne er æraen hvor falske profeter dukker op, og mange af Mine børn vil finde det vanskeligt at skelne Sandhed fra fiktion.
Du, Min datter, bliver nu sigtet af disse visionære, der har sat sig for at aflede opmærksomheden fra Mit Hellige Ord. Lad ikke dette ske, eller vil Mine børn blive suget ind i et mørke, de vil finde det svært at flygte fra.
Husk dette: disse falske profeter er også Mine elskede børn, så bed venligst for dem. Desværre er de blevet misledt til at tro på et indbildt hierarki og et univers, som ikke eksisterer.
Vær på vagt over for dem, der refererer til opstegne mestre, eller som taler om en ny æra af lys, hvor Gud Faderen er simpelthen set som blot en anden facet. Disse sjæle tager ikke vejledning fra Mig. De fremlægger overbevisninger indpodet af Bedrageren. I mange tilfælde tror disse vildledte sjæle, at de modtager guddommelige budskaber. Sådan arbejder Satan. Hans bløde, beroligende ord vil give en skarp, kold, men overbevisende litani af ord, som ikke kommer fra Gud den Højeste.
Som Jeg har fortalt dig før, taler Jeg til verden på en enkel måde. Jeg har ikke brug for farverigt sprog i form af en kold, overlegen stemme. Jeg forsøger ikke at skabe frygt i jeres hjerter. Jeg forsøger blot at føre jer til Sandheden og vigtigheden af, at elske jeres næste.
Hvor svært er det for jer, børn, i disse forvirrende tider.
Bed, bed til, at I ikke bliver ofre for en række usandheder, som vil blive spredt af falske profeter. Hvis deres budskaber synes konstruerede, er vanskelige at forstå og slår frygt i jeres hjerte, er de ikke fra Mig.
Børn, hold fokus kun på Mig. Jeg har meget at fortælle. Lad ikke jer selv blive distraheret i et minut, da det vil forhindre jer i at frelse disse sjæle, som har så hårdt brug for jeres bønner.
Jeres Jesus
 
Æraen for de mange falske profeter sendt af Satan
216. den 8. oktober 2011 kl. 16:20
Min højtelskede datter, mens Mine ægte visionære drager ud i verden, så vil de falske visionære også gøre. I vil kende dem ved omhyggeligt at granske deres budskaber til verden. For et eller andet sted, inden i jer, vil I opdage, at Min Lære og Sandheden af den Allerhelligste Bibel er blevet forvrænget. Så subtile er disse usandheder, at kun dem med sand viden af De Hellige Skrifter, vil være i stand til at få øje på dem... Hold øje med eventuelt had, som disse visionære skaber blandt deres tilhængere, når de kæmper, splitter og opdeler familier. De kulter, der udspringer fra disse visionæres værker, vil nu komme frem i verden, for at skabe forvirring og angst blandt troende.
Hvor Mit Hellige Ord er, vil I finde Kærlighed. Mine Budskaber avler kærlighed og harmoni, og vil ikke undlade at påvirke jeres sjæl. Mine Budskaber vil altid sige Sandheden og selv om de er skarpe og til tider skræmmende, bliver de givet til jer, Mine børn, ud af Kærlighed.
Falske visionære vil bibringe budskaber der ikke er nemt at aflæse eller forstå. Udadtil vil de udstråle en fornemmelse af autoritet og skabe en følelse af kærlighed. De vil dog ikke give jer ro i sjælen. Disse visionære, hvoraf mange ikke er af Gud, vil forføre først, så styre, indtil de vil suge jer ind i et bed af løgne og bedrag.
Satan og hans hær vil påvirke disse falske visionære og seere. Han kan endda angribe ægte visionære, når han opfordrer dem til at vandre væk fra Mig i forvirring. Jeg opfordrer jer, børn, til at være på vagt hele tiden.
Afslør budskaber som er i modstrid med Min Lære på hvilken som helst måde, for I kan så være sikre på, at de er falske.
Jeg taler i dag kun gennem et udvalgt antal autentiske visionære og seere i verden. Der er mindre end tyve af dem og færre end I tror. Hver af dem har fået en særlig rolle, men Min stemme og Mine instruktioner vil have en ring af fortrolighed, som I vil opdage. Der vil være et formål med deres budskaber, som alle vil være udformet for at tilskynde jer til at forberede jeres sjæle.
Vend ryggen til enhver handling, opmuntret af de, der kalder sig selv visionære og seere, som synes mærkelig, eller som opfordrer deres tilhængere til at gøre noget,som ikke indebærer næstekærlighed.
Husk nu, for denne er æraen for den falske profet, som vil gøre sig kendt i verden inden længe. Således er det også æraen for de mange falske profeter, sendt af Bedrageren i verden for at skabe forvirring og sjælens mørke.
Jeres elskede Jesus
 
Satan vil overbevise jer om, at Mine budskaber kommer fra ham
439. den 27. Maj, 2012 kl. 18:00
Min datter, så mange af Mine tilhængere spørger om, hvorfor mange af disse profetier forårsager frygt i deres hjerter.
Mange tror, ​​at Jeg skaber frygt. Men det er ikke helt sandt.
Frygten, som oversvømmer mange sjæle, er erkendelsen af hvad Jeg fortæller jer, som er Sandhed.
Som enhver god forælder, bliver et barn advaret om farerne i livet.
Nogle gange kan de farer, som en forælder advarer om, forårsage frygt. Alligevel vedrører frygten, det onde der er forårsaget af det mennesket der ligger bag det.
Det samme gælder for det onde i verden. Det er forårsaget af mennesket der påvirkes af bedrageren, Satan.
Profetierne givet til menneskeheden af Gud, siden tidens begyndelsen, har slået frygt i nogles hjerter.
Men, omvendt, forårsagede de megen latter i andre verdenshjørner. Dette er hvad der skete før Noah begyndte at bygge arken. Mens han blev grinet af, hånet og latterliggjort, gjorde de frygtsomme hvad der blev spurgt dem. De byggede Arken for at redde sig selv.
De, der lo, latterliggjorde og afviste Noah, gik til grunde.
Alle profetier der kommer fra Gud omfatter advarsler for at tilskynde menneskeheden til at være forberedt på sådanne begivenheder.
Det er kun gennem jeres sjæles forberedelse, at I kan modstå den trængsel der skyldes de menneskers synder som ligger forude.
Til Mine tilhængere, der spørger hvorfor Mine budskaber kan forårsage angst siger Jeg dette.
Tro ikke de løgne, plantet i jeres hjerter af Satan, at Gud aldrig ville give verden budskaber som skaber frygt i Sine børns hjerter.
Mange af jer nu, især dem der elsker Mig, er blevet draget væk fra Mit Hellige Ord.
En af Satans foretrukne finter er at overbevise jer om, at guddommelige budskaber ikke indeholder profetier der forårsager frygt. Sikkert kan disse budskaber kun komme fra den onde?
Hvor meget griner Satan af sit eget listige bedrag.
Satan vil overbevise jer om, at Mine budskaber kommer fra ham, så desperat er han i at overbevise jer om ikke at følge mine instruktioner.
I, Mine tilhængere skal få fortalt Sandheden.
Jeg skal forberede jer og det betyder advare jer på forhånd om kommende ting, alene for at beskytte jer. For at frelse jer..
Lyt aldrig til denne løgn
Mine budskaber er givet til jer ud af Min Guddommelige Kærlighed for hele skabelsen. Tillad Mig at vejlede jer som enhver god forælder ville gøre.
Ved at lytte til Mig og følge Mine bønsanvisninger vil Jeg beskytte jer.
Frygt kommer ikke fra mig. Når I tror på Mig og stoler på Mig vil I ikke være bange, uanset hvor meget ondt præsenteres for jer gennem menneskehedens synd.
En ting I aldrig skal gøre, er at skjule jer og antage at alt vil være godt. For når I gør dette, afviser I eksistensen af ​​det onde i verden. Accepter, at Satan eksisterer. Tro på, at bøn kan og vil formindske hans magt.
Så stå op og tag ansvar, som en tilhænger af Mig, Jesus Kristus.
Når I står over for Sandheden, tillad Mig at lede jer og frygten vil ikke komme ind i jeres hjerte.
Jeres elskede Jesus.
 
Beviset for, at det er en autentisk profet, ligger i de bønner, der er givet dem til menneskeheden 
479. Den 12. juni 2012 kl. 17.58
Min kære elskede datter, du skal vide, at Jeg aldrig ville fordømme dem, som siger, at de kommer i Mit Navn, men ikke gør det.
Jeg elsker alle Guds børn, også de falske profeter, som er sendt for at forvirre menneskeheden i denne tid.
Mange af disse sjæle er fulde af kærlighed til Mig og føler et behov for at komme nærmere til Mig. Uden egen skyld forestiller de sig, at de modtager guddommelige budskaber. I skal bede for sådanne sjæle. I må aldrig dømme dem.
Så er der dem, som hævder, at de kommer i Mit Navn, men som bærer dyrets mærke. Som ulve i fåreklæder er de sendt ud for at fange de rene sjæle i en fælde og plette dem med forræderiets synd.
De er de farlige falske profeter, hvis mål er at fordreje sandheden i Min Lære på en sådan måde, at det ikke er let at gennemskue.
Ved at vise en facade af falsk beskedenhed, vil de have jer til at tro på en løgn i Mit Navn. De vil vise en maske af falsk tolerance, og I vil blive overbevist om, at de udbreder Sandheden.
Prøven på, om det er en autentisk profet, ligger i de bønner, der er givet dem til menneskeheden.
Omvendelse bliver hurtigt udbredt ved Helligåndens Kraft, når budskaberne kommer fra Himlen, og det omfatter alle religioner og alle trosretninger, der vil forene sig.
Jeg trygler jer om at bede i denne tid for sådanne sjæle, som er blevet narret til at tro, at de taler med en stemme fra Himlen. Bed for dem, så de vil få styrke til at blive ydmyge, så de bliver i stand til at indse Sandheden.
Bed om, at de ikke vil tillade forræderen at bruge deres sjæle til at skabe forvirring blandt Guds børn.
Bed også for dem, som ikke taler i Guds navn, men helt bevidst taler med Satans tunge. De har også brug for jeres bønner, for de bliver udnyttet ubarmhjertigt af Satan til at udbrede løgne.
Jeres elskede Jesus
 
 Lyt ikke til de overdrevne påstande, I hører om de sidste tider
667. den 8. januar 2013 kl.21.00
Min kære elskede datter, når Jeg ønsker at forberede verden til Mit Andet komme, skal Jeg bede alle mine følgere om at stole fuldstændig på Mig. Jeg elsker jer. Jeg vil altid svare  på jeres bønner, for at formilde de onde gerninger som er ved at blive planlagt i verden af Guds fjender. Jeg beskytter jer og Mine elskede følgere. Mens Jeg aldrig vil skjule Sandheden for jer, skal Jeg advare jer om de forkerte profetier, som bliver givet af  falske profeter i verden lige nu og som skaber skræk i sjælenes hjerter.
Min Faders hånd vil, som jeg har fortalt jer før, falde over disse onde mennesker, når de prøver at tage Guds børn fra jorden før de er klar til at komme i Mit Rige. I må aldrig tillade angst at ødelægge håbet, eller skræk at ødelægge kærlighed. Kærlighed vil ødelægge det onde. Kærligheden vil vokse i verden og blive spredt på grund af Guds Nåde, som svar på Hans børns bønner.
Lyt ikke til de overdrevne påstande om de sidste tider. Tillad ikke disse historier, mange af dem er fiktion, at gøre jer bange eller kede af det. 
Jeg, Jesus Kristus, vil i min Barmhjertighed ødelægge det onde, fordi Jeg vil aldrig opgive sjæle. Gud er kærlighed. Guds magt er Almægtig. Gud er Barmhjertighed. I må aldrig glemme det.
Bed, Bed, bed, I må aldrig lade jeres hjerter være bekymret når bøn kan formilde megen ondskab i verden. Overgiv jer til Mig i kærlighed, håb og glæde og Jeg vil fjerne al jeres angst og overflødige bekymringer.  Når I forbereder jer på stor fejring skal I altid være glade og opløftet. Og selvom mange forstyrrelser og besværligheder vil ske før den Store Dag, vil alt være glemt når solen står op om morgenen på denne længe ventede dag.
Sådan skal I se frem til Mit Andet komme. Selv om det onde I kommer til at opleve i tiden op til det, vil være skræmmende og og ubehageligt, vil det vare kort, for snart vil alt være glemt.   Vær i fred. Mist aldrig håbet på Min Store Barmhjertighed.
Jeg vil aldrig svigte dem der elsker Mig.   
Jeres Jesus
 
Alle falske profeter vil blive kastet bort af Mig og straffet hårdt
771. den 23. april 2013 kl.16:55
Min højtelskede datter, Mine visionære over hele verden undergår for tiden store lidelser, da de udholder den nødvendige smerte for at frelse menneskehedens sjæle. De, der har ofret sig i Min tjeneste vil vandre alene, som Jeg gjorde da Jeg klatrede Kalvariebjerget, med kun få der vil komme dem til hjælp.
Mens Mine ægte sjæle lider under smerte, latterliggørelse og afvisning, vil de falske profeter og visionære blive æret, og de ​​vil narre mange. De falske profeter vil rejse sig blandt jer og tiltrække ros og ære. Bag deres facade af ydmyghed og søde ord, vil der være en tomhed, som kommer fra det ondes ånd.
Jeg advarer verden om ikke at følge disse falske profeter der søger ære, beundring og ros for sig selv, i Mit Hellige Navn. Ingen mand, sendt af Mig, Jesus Kristus, vil ophøje sig selv for at få jer til at falde for deres fødder. Ingen af Mine profeter vil stå op på en piedestal og sige, at han er større end jer. Han behøver ikke sige, at han er større end sine kammerater brødre og søstre for at gøre dette. Alt hvad de falske profeter vil gøre, er at prædike ord af såkaldt visdom, på en måde som vil føre jer til at tro, at de bør roses for deres egen opfattelse af troskab til Gud. I stedet for at tilskynde til bøn og bringe jer tættere til Gud, vil de befale og kræve jeres respekt, først. De vil gøre dette ved at vise jer den slags attributter, I vil knytte til fromme mennesker. Disse falske profeter vil tiltrække sjæle til sig gennem stolthedens synd. Stoltheden i en falsk profet vil tiltrække stolthed hos andre sjæle. Den ene roser den anden ved at bruge Guds Navn til at proklamere deres storhed.....j Vær på vagt over for dem, der vil spørge jer om at dække jer med hvad de kalder særlige gaver, som tiltrækker åndeverdenen. I skal undgå dem der, i Mit Navn, inviterer jer til at fuske med ånder, som de siger, vil bringe jer stor fred og lindring, men hvor Gud ikke er nævnt. Hvis I ikke bliver inviteret at bøje jer i ydmyghed for Gud, men i stedet bliver bedt om at sætte jer selv og jeres egen trivsel først og før andres behov, så skal I vide, at dette kunne aldrig komme fra Gud. I skal aldrig sætte jeres egne interesser, eller andres, før Gud. Alt, hvad I beder om, skal være i overensstemmelse med Guds Hellige Vilje.
Mange af verdens falske profeter arbejder med ånder som ikke kommer fra Mig. De vil fremme betydningen af ​​indre healing, positiv tænkning og metafysik, som alle munder ud på én ting. Mennesket vil blive opfordret til at ophøje sig selv foran Gud. Alle falske profeter vil blive kastet bort af Mig og straffet hårdt. Deres straffe vil overstige de almindelige dødelige menneskers straf, idet de vil være ansvarlige for tabet af så mange sjæle.
Jeres Jesus
 
Mine Ord til jer nu vil blive hørt en gang til på den Sidste Dag. Husk dem
777. Den 28 april 2013 kl. 17.40
Min kære elskede datter, jeg kommer i denne tid for at advare dig om et forræderi fra dem, som du omgiver dig med i denne Mission. Mange vil blive tvunget til at vende ryggen til dette Arbejde, og du skal aldrig løbe efter dem. Jeg løb aldrig efter dem, som forfulgte Mig. I stedet ofrede Jeg Mig Selv som et lam på slagtebænken, for at frelse sjæle.
Læg nu mærke til de udnævnte falske profeter, der er forberedt af Satan, og som snart vil blive mødt med åbne arme af dem, som siger, de er Guds tjenere.
Deres profetier, som alle sammen afviser Sandheden, vil blive brugt til at vanære dig. Lad ikke noget menneske tro et øjeblik, at Mine Budskaber, som er givet til verden for at forberede menneskeheden på Mit Andet Komme, ikke vil blive pillet fra hinanden. Min Datter, disse forhindringer skal du ignorere. Ved at vise lydighed, vil jeg gøre dig stærkere, for tiden er ikke på din side for at sikre, at de nådegaver, Jeg udgyder over menneskeheden, når ud til alle.Mine sande profeter er for de flestes vedkommende uvidende om den Hellige Skrift eller de profetier, der er givet til verden på grund af Min Barmhjertighed. De behøver ikke citere uddrag fra den hellige Bibel, for det beder Jeg dem ikke om at gøre. Mit ord er givet på denne måde. Min Hellige Bibel er Ukrænkelig. Det er ikke tilladt at citere dele af den for at støtte nogen Guddommelig Åbenbaring. Når et Budskab bliver givet af Mig, vil profeten skrive det, som Jeg dikterer, og vedkommende bliver aldrig bedt om at gentage uddrag af det, som apostlene gav verden.
Jeg er større end alle, som tjener Mig. Mine Ord er Ukrænkelige. Mine Nådegaver til jer bliver givet til jer for at forberede jeres sjæle, og det er grunden til, at alle ægte profeter får bønner, som skal tænde et behov hos dem for at blive forenet med mit hjerte.
Den forfølgelse, som du lider under, vil fortsætte og blive værre. Og ligesom du tænker, at nu kan du ikke klare mere, vil jeg bevise Min Guddommelige Tilstedeværelse over for verden. Min lille ven, du skal lide med værdighed. Lad være med at forsvare Mit ord, uanset hvor fristende det kan være, selv når du bliver præsenteret for onde løgne.
De, som kender Mig, vil også vide, når ordene ikke kommer fra Mig, for Jeg bor i deres hjerter. Alligevel er Satan så snu, at han kan efterligne Mig, med en undtagelse. Han kan aldrig anerkende, at jeg kom i kødets skikkelse, eller at Mit Legeme er til stede i den Hellige Eukaristi. Min Ånd tiltager nu og vil fortsætte med at rejse sig mod de onde kræfter. Hver dæmon vil blive slået ihjel af Mine Engle, indtil der ikke er en eneste tilbage på den sidste dag.
Mine Ord til dig nu vil blive hørt en gang til på den Sidste Dag. Husk dem.
Jeg Er begyndelsen og Slutningen. Jeg kommer som lovet for at bringe jer Evigt Liv. Rejs jer, alle jer, som tror på Mig og accepterer Sandheden. Kom til Mig. Lad Min Faders Vilje Herske over den Nye Himmel og den Nye Jord. Fryd jer, for Jeg bringer fred og enhed for alle dem, hvis navne er i Livets Bog. Min sidste Pagt er blevet opfyldt. Mit Rige er kommet. Rejs jer og tag imod Guds Hånd.
 Den dag, hvor I hører disse ord, vil være den dag, hvor I kender Sandheden.
Lad jer ikke narre, for kun Gud og Nådegaverne fra den Guddommelige Åbenbaring kan bringe jer den kærlighed, fred, glæde og omvendelse, som fejer hen over verden gennem disse Budskaber. De er en Gave. Det er meningen med dem, at de skal vise jer den sande vej til jeres retmæssige arvelod. Tag imod dem med venlighed og taknemmelighed i jeres sjæl.
Jeres Elskede Jesus
Menneskehedens Frelser